Efternavne Sogne
Fornavne Tidslinie

Personer

Hans Petersen Boesen

Historier

Andrea Rasmussen

Andrea var det mest elskelige menneske jeg huske...

Anne Boesen om sit liv

- skrevet i februar 1990 - Min far og mor blev g...

Beretning til Nationalmuseet om et sjællandsk husmandshjem

Således var titlen på en artikel i Husmandsalman...

Breve fra Svend Iversen

Brevveksling med lillesøster Hedvig var hjerteli...

En af Holbæks første damer

Marie Methine Pedersen var en af de første kvind...

Fæsteprotokoller

Fæsteprotokoller indeholder navne på personer, d...

Følte sorg, naar noget ikke lykkedes

Skræddermester H. C. Pedersen Øster Ulslev, har ...

Gamle Ivert Christensen

Da Hønsehalsen var i sin barndomstid, var Lars...

Gdr. Lars Iversen, Bognæs

Gaardejer Lars Iversen, Bognæs, er i Dag død på ...

Greorkgaard var firlænget med stråtag

Gården var firlænget med stråtag, beliggende lig...

Hanne Schwedler - Født i 1891 og den ældste i børneflokken

Min mormor Hanne Schwedler, født Iversen, var de...

Hans Martin Iversen

Jeg var ældste søn i familien med 3 ældre søstre...

Hans Petersen Boesen

I 1937 købte Hedvig - dengang Iversen - fra Tu...

Henry Iversen

Henry fortæller om sine drengeår, samt i uddrag ...

Hils fra mig derhjemme

Tove Irene Paulsen har skrevet denne dejlige san...

Historien om Chr. Boesen

Christian Boesen blev født på gården i Stouby de...

Inger Boesens beretning om slægtsgården

I vores familie i Stovby har vi et stykke træ, s...

Jens Karl Iversen

I 1925 fik mine forældre, tildelt 10 tdr. land j...

Jens Karl Iversen

I forbindelse med at min mor har bedt mig indskr...

John Martin Iversen

In thanksgiving for the life of John Martin ...

Kidserup Mølle

Brevveksling mellem 2 grene af samme familie fra...

Lars Iversen

Var man født i sidste halvdel af forrige århundr...

Lars Iversens Jordefærd

Gdr. Lars Iversen, Bognæs, forhen Uglerup, begra...

Laura Marie Johansen

Dette brev skrev Laura til sin søster Marie omkr...

Leveforhold børn på landet.

Skudsmålsbøger, Beskrivelse af kirkebøger, Revse...

Lidt om os fra før 1946

Før 1946 var hjælpen en enepige, ikke en hjemmeh...

Lise og Irene om deres mor

Det hele starter i 1912 hvor vores Mor blev født...

Margaret skriver om sin far

Hans blev født den 11. november 1897 på festdage...

Marie Methine Pedersen

12 år gammel kom Marie ud at tjene, først i omeg...

Min mormor, Martha

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om min morm...

Nekrolog over Svend Iversen

Svend Iversen, Holbæk Amts Vestreblad den 7. mar...

Sangen om Tuse Næs

Tuse Næs, eller Næsset, som de indfødte kalder d...

SÅDAN BRYGGER MAN ØL PÅ GAMMELDAWS FACON

Det er ikke mere end godt en snes år siden, at d...

Uddrag af Laura´s breve

Brevene fra Laura til Hedvig og Hans var hjertel...

Uddrag Skudsmaalsbøger

Tyende var medhjælpere, der tjente hos private m...

Uglerup Huse, Tuse Næs

Som det fremgår af familien Iversens historier o...

Viggo Iversen blev Uddeler

Viggo Iversen kom i lære i Holbæk brugsforening,...

SÅDAN BRYGGER MAN ØL PÅ GAMMELDAWS FACON

Det er ikke mere end godt en snes år siden, at det var almindeligt på mange gårde på Sydfalster, at man selv bryggede Øl.

Det er noget af en kunst - og det kræver et stort forarbejde - at brygge velsmagende Øl - og det smagte forskelligt fra gård til gård -
men for den, der har prøvet at få sådan et glas kælderkoldt hjemmebryg på en varm høstdag, er det med vemod, at tænke tilbage på, hvor lifligt det smagte.

Der findes dog endnu en gård på Sydfalster (måske den eneste i 1978), der holder gammel tradition i hævd og som stadig brygger sit eget Øl.

Det er hos gårdejer Jens Peter Boesen i Stouby. I sidste uge begyndte brygningen - og i løbet af de næste dage fulgte Sydfalster Nyt hele processen - og det blev til en billedserie - og ligefrem en opskrift på, hvordan man hjemmebrygger.

Det er Jens Peter Boesens søster, Inger, der står for det meste af brygningen - og hun har lært det af sin mor, som igen har det fra sin slægt - så der arbejdes med en gammel opskrift - og ikke så lidt med fornemmelse og følelse - og så må man da heller ikke glemme, at der skal erfaring til. Det har Inger Boesen. Ganske vist er det nemmere i dag, at brygge. I gamle dage måtte landbokvinderne jo selv dyrke sin humle - passe sin gær og alle de mange forarbejder, der dengang måtte til, før den egentlige brygning kunne begynde. I dag kan man købe sig til de fleste ingredienser.

Karret skal være pinligt rent. Derfor er det skuret med soda i kogende vand. Er karret ikke helt rent bliver Øllet "langt". Herover er det Inger og Jens Peter Boesen, der er ved at lægge "halmdukken", som er bundet fast til "tappestaven" ned i det renskurede kar.

Halmdukken, tappestaven og stenene, som holder halmdukken på plads i karret. Hele dette arrangement er en slags filter, hvori-gennem øllet skal løbe, for at malten ikke skal følge med. Halm og sten er naturligvis også skoldede og pinligt rene.

Malten mæskes. Det vil sige, at den kommes i et kar og fugtes med vand. Her står malten natten over og kommes næste dag over i karret med halm-dukken. Derefter hældes kogende vand på og står en time.

Nu tappes det begyndende Øl af karret - koges og hældes tilbage i karret igen. Atter henstår det en time - bliver aftap-pet - afsvalet og der bliver tilsat gær.

Malten i karret, som halmdukken jo har siet fra, bruges endnu engang til det man kalder "det tynde Øl" eller "hverdagsøllet". Der bliver atter kogt vand - som hældes i maltkarret, hvor det står i to timer før det bliver tappet af – afsvalet og tilsat gær.
Her ses det "stærke øl" eller "gammelt Øllet" under gæringsprocessen. Når gæret i løbet af halvandet døgns tid er faldet, bliver det skummet af.
Efter afskumningen af øllet, bliver det tappet på tønder, hvorefter den kogte humle tilsættes. Jens Peter Boesen er ekspert - og har et godt "sug" - når der skal tappes. Når øl og humle er i tøn-derne, bliver tønderne "spunsede" - altså lukket helt til. Før i tiden brugte man aske til at tætne med - i dag bruger man grus - blandet med cement. Nu skal øllet stå i cirka fire måneder - så er det klar til brug - og det skal nok komme til at passe til høst-gildet på gården i Stouby - mener Inger.

John Holm, 19-06-2019 15:49:17