Efternavne Sogne
Fornavne Tidslinie

Personer

Hans Petersen Boesen
Hedvig Boesen
Lise Rubek Hansen
Irene Holm

Historier

Andrea Rasmussen

Andrea var det mest elskelige menneske jeg huske...

Anne Boesen om sit liv

- skrevet i februar 1990 - Min far og mor blev g...

Beretning til Nationalmuseet om et sjællandsk husmandshjem

Således var titlen på en artikel i Husmandsalman...

Breve fra Svend Iversen

Brevveksling med lillesøster Hedvig var hjerteli...

En af Holbæks første damer

Marie Methine Pedersen var en af de første kvind...

Fæsteprotokoller

Fæsteprotokoller indeholder navne på personer, d...

Følte sorg, naar noget ikke lykkedes

Skræddermester H. C. Pedersen Øster Ulslev, har ...

Gamle Ivert Christensen

Da Hønsehalsen var i sin barndomstid, var Lars...

Gdr. Lars Iversen, Bognæs

Gaardejer Lars Iversen, Bognæs, er i Dag død på ...

Greorkgaard var firlænget med stråtag

Gården var firlænget med stråtag, beliggende lig...

Hanne Schwedler - Født i 1891 og den ældste i børneflokken

Min mormor Hanne Schwedler, født Iversen, var de...

Hans Martin Iversen

Jeg var ældste søn i familien med 3 ældre søstre...

Hans Petersen Boesen

I 1937 købte Hedvig - dengang Iversen - fra Tu...

Henry Iversen

Henry fortæller om sine drengeår, samt i uddrag ...

Hils fra mig derhjemme

Tove Irene Paulsen har skrevet denne dejlige san...

Historien om Chr. Boesen

Christian Boesen blev født på gården i Stouby de...

Inger Boesens beretning om slægtsgården

I vores familie i Stovby har vi et stykke træ, s...

Jens Karl Iversen

I 1925 fik mine forældre, tildelt 10 tdr. land j...

Jens Karl Iversen

I forbindelse med at min mor har bedt mig indskr...

John Martin Iversen

In thanksgiving for the life of John Martin ...

Kidserup Mølle

Brevveksling mellem 2 grene af samme familie fra...

Lars Iversen

Var man født i sidste halvdel af forrige århundr...

Lars Iversens Jordefærd

Gdr. Lars Iversen, Bognæs, forhen Uglerup, begra...

Laura Marie Johansen

Dette brev skrev Laura til sin søster Marie omkr...

Leveforhold børn på landet.

Skudsmålsbøger, Beskrivelse af kirkebøger, Revse...

Lidt om os fra før 1946

Før 1946 var hjælpen en enepige, ikke en hjemmeh...

Lise og Irene om deres mor

Det hele starter i 1912 hvor vores Mor blev født...

Margaret skriver om sin far

Hans blev født den 11. november 1897 på festdage...

Marie Methine Pedersen

12 år gammel kom Marie ud at tjene, først i omeg...

Min mormor, Martha

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om min morm...

Nekrolog over Svend Iversen

Svend Iversen, Holbæk Amts Vestreblad den 7. mar...

Sangen om Tuse Næs

Tuse Næs, eller Næsset, som de indfødte kalder d...

SÅDAN BRYGGER MAN ØL PÅ GAMMELDAWS FACON

Det er ikke mere end godt en snes år siden, at d...

Uddrag af Laura´s breve

Brevene fra Laura til Hedvig og Hans var hjertel...

Uddrag Skudsmaalsbøger

Tyende var medhjælpere, der tjente hos private m...

Uglerup Huse, Tuse Næs

Som det fremgår af familien Iversens historier o...

Viggo Iversen blev Uddeler

Viggo Iversen kom i lære i Holbæk brugsforening,...

 I 1937 købte Hedvig - dengang Iversen - fra Tuse Næs og Hans Boesen fra Stouby den gamle faldefærdige gård i Gedser. Den var firlænget og med stråtag og brosten i gården.


Den var, som det engang var skik, ikke velholdt, jorden var udtæret, og vandet gik til trinbrættet af bilen, da de to unge skulle ud og bo der. 
Købsprisen var 40.000 kroner. For det fik man i 1937 44 tønder land, 4 heste, 15 køer, 10 ungkvæg og 20 grise. Men som tiden var dengang rådførte man sig med de ældre i familien og man mente, det var for vovet at købe en helt ny til 15.000 kr mere, som lå i nærheden. Far og Mor drev gården i 44 år, og lagde et stort arbejde i at vedligeholde gårdens bygninger. Der blev drænet overalt, lagt fast tag, brostenen blev fjernet, kalket og malet overalt. Det var stor sorg da gården brændte i 1976 en kold november nat. Grisene indebrændte og alle de gamle udbygninger blev lagt i aske. Stuehuset blev reddet, men der blev ikke bygget stalde igen men et maskinhus. Et par år efter 1979 var der ”vinterkrig” på Sydfalster, og der var fare for snetryk af stuehuset, også det gav en masse arbejde efterfølgende. Al den smukke vildvin som havde prydet væggen mod syd led skade og blev revet af. Foråret 1980 blev vor far 70 år og der blev holdt stor fødselsdag telt i haven, med alle vennerne, al familie både fra Sjælland og Falster. En fest som gik over i historien for os.


Sommeren blev meget regnfuld, og det trak ud med høsten, man kunne ikke få brændt halmen af før midt i September, og dermed ikke komme i jorden og få den klargjort til vinter. Det gik ham meget på, han fik en stor hjerneblødning og døde efter 3 dage på sygehuset 70 år gammel den 21. September 1980. En afholdt ret beskeden bonde langt mod syd, ”gik” mens han var på toppen. Vores lille kirke i Gedser var fyldt til sidste plads. Meget savnet af børn og børnebørn, som havde en meget stor plads i hans tilværelse. Fars sorte humor, altid med et glimt i øjet og en cigar i munden. Han havde evnen til at mane tingene til jorden, når vi syntes at tingene så allersortest ud, så fik man den stående kommentar: jamen kære venner, der er jo ingen af os som er døde!!


Hans var født 28 Marts 1910 i Stouby
Yngste af 6 søskende, faderen dør da far er 8 år, og den ældste bror Christian driver gården videre sammen men sin mor. Efter skolegang i Væggerløse hjælper han til derhjemme, senere på Brøderup højskole på Sydsjælland, som hans større søster Anne, soldatertjenesten blev ved livgarden, og så en tur på gymnastikhøjskole i Hadsten, og det blev her han mødte Hedvig vor mor. Han leder efterfølgende gymnastik i Væggerløse. Da han er 27 år, bliver de gift og flytter helt til Gedser.

Hans hobby var arbejdet, og jagten fra 1. oktober, sammen med omgangskredsen på sydspidsen, det store højdepunkt. De var flere landmænd af samme årgang på sydspidsen, og de talte meget sammen. Børnebørn husker søndagsturene hvor de kørte rundt og besøgte de andre landmænd. Børnene sad til de fleste tider i bilen og ventede, der skulle jo ryges en cigar og drøftes stort og småt. Hvornår kan høsten startes, er der lus i kornet, og meget meget andet. Men et sted fik de lov at komme med ind, det var på Søvang, hvor Dagny altid havde chokolade kiksekage … Børnene  husker alle jagtdage med morfar, han røg jo cigarer, og kom der en hare på sigtekornet, sagde han: PØJ og ud røg cigaren, og haren blev ramt. Bagefter måtte ungerne ligge på jorden og lede efter cigarstumpen…

Der var køer, heste, grise, høns, ænder, gæs, katte og hund og mus på gården. Så der var mange munde at mætte. Karl og pige havde man også de første mange år. De var som regel lige konfirmeret og skulle så læres op. Der var ikke varme i karle kammeret, og man vaskede sig i ko stalden, og sån var det.  Far kunne godt lide store biler og engang blev han narret til at købe en Buick, flot sort kasse. Den gik dog kun 4 km på literen, så det var ikke det lange bekendtskab. Vi kørte tit søndagstur, enten til familien eller en tur i Bøtø nor, helst på forbudte veje. En tur gennem Bøtøskoven, hvad man gerne måtte dengang. Eller bare en tur rundt om Marrebæk så kørte han midt på vejen så markerne kunne betragtes til begge sider!

Vaskedage husker jeg som travle dage 
Gruekedlen skulle der fyres op under, og så var der damp over det hele. Den store kampstensrulle i ”rullestuen” blev taget i brug, og vi børn var med til at skubbe den, tøjet blev noget så flot. Senere ca. i 1950 skete der en forandring. Wæver fra Gedser kørte rundt på sin cykel med en Ferm vaskemaskine med vridemaskine ovenpå, så lejede vi den et par dage og fik vasken klaret.

 
Slagtedage  
ja, så gik det også for sig. Slagteren kom og stak grisen, senere blev den skudt med en pistol af en slags. Det var vigtigt at blodet blev tappet af grisen, det kunne mætte mange munde. Blodpølse, og blodbudding blev straks forarbejdet. Så blev der lavet alverdens former for mad, rullepølse, spegepølse, leverpostej, sylte, finker, fars, koge og saltet flæsk, stege ja meget meget mere. Det tog flere dage og saltkarret i kælderen blev gjort klar. Senere i ca. 1955 fik vi andelsfrysebox tæt på hvor vi boede. Det var en stor forbedring, og tit os børn som kørte derop og havde seddel med på hvad vi skulle finde.

 
Årets gang i markerne 
fulgte vi med i. Roerne blev sået og kom op i meget brede rækker, som skulle radrenses, tyndes og luges for ukrudt. Vi hjalp til efter skoletid, mest Lise, hun var fars pige jeg var glad for at lege med dukker... men ellers var det folk fra Gedser som lugede roer hos os. Om efteråret skulle de trækkes op, og det var et meget koldt hårdt arbejde. Først blev de taget op med hest og roeoptager og lagt i rækker, så gik man bagefter og huggede toppen af og smed dem til mindre bunker. Bunkerne blev læsset på vogne og kørt i kule. Senere igen læsset på vogn og kørt til Gedser station og atter læsset på togvogne, som så bragte dem til Sukkerfabrikken i Nykøbing. Bladene blev brugt til foder til køerne. Affaldet fra roerne fik vi med retur, som så også brugtes som foder til køerne.
Jorden blev om efteråret pløjet, lå vinteren over og blev så forarbejdet så der kunne såes. Harvet, tromlet et par gange og til sidst sået til med roer, byg, hvede, rug men det sidste var kun på  sandjorden. 

Høsten gik som regel i gang først i August 
Det var et stort højdepunkt på året. Selvbinderen var gjort klar og der blev lavet neg, som så sattes i hove. Der stod de og tørrede, til man midt i august havde gjort tærskeværket klar bag ved gården. 
Far hentede nogle gamle mænd fra Gedser alderdomshjem. Forsigtighans blev sat på boret, det var han god til, Østen var på halmloftet og lagde halmen fint og tæt, så der kunne være meget, det skulle jo række hele året.
 
Andreas Mika var fars uvurderlige støtte til alt i landbruget
Han kunne noget med hammer og skruetrækker osv. Og i det hele taget som han yndede at sige: alt det gamle lort du har Hans Boesen. Men det endte altid med Andreas fik flikket noget sammen så tingene duede igen. Endvidere var han eminent til at smide negene på læsset som blev trukket af 2 heste. Vi børn var på læsset og 2 kunne knapt følge med Andreas, han skældte med os:  I skabede tøser osv. Bandede og svovlede alverdens skældsord, men mente det ikke så slemt. Andreas kom hos os da jeg var spæd, han var kæreste med Anne Marie som var ung pige hos os, og han var rigtig god ved os. Aldrig kedeligt når han var der. Engang de var barnepige til os hypnotiserede han karlen, til han troede han var en høne. Og ellers blev de begge en del af vores hverdag. Høstgildet blev højdepunktet på året. Alle blev vasket og forsigtighans  måtte ned til Doktor Larsen og have pillet avner ud af ørerne. Mor lavede god mad og der blev smagt på det og meget på de våde varer. Høstgildet var en del af lønnen tror jeg, ud over slagtemad, som de også fik. Husker køreture til møllen i Gedesby hvor der blev taget fugtigheds% , og var den ok kunne høsten gå i gang.


Frugten skulle også plukkes  
ribs, solbær, stikkelsbær jordbær, svesker æbler og pærer. Det hele skulle bruges, forarbejdes til syltetøj, saft, grød og atter grød. Henkogningskedlen kom i brug, flotte glas blev sat i kælderen. Som jeg husker det fik vi dagligt en eller anden form for grød, om søndagen kunne det være æblekage, blommetrifli med flødeskum osv.


Sammenkomster af enhver art husker jeg også
Stor familie på Sydfalster, mange mange fødselsdage, ca. 20 om året, hvor man holdt af at samles, derudover alt det løse. Det var uhørt ikke at møde op. Vi børn nød det, for der var altid fætre og kusiner at være sammen med . For mit vedkomne var der to fætre som var jævnaldrende, HC og Poul Erik. Lise var mere til de lidt ældre. Vi spillede kort 500, og lyttede ellers til de voksne. Efter kaffen samledes man til kortspil, de ældste spillede whist, lomber, men vores far ville helst spille med den yngre generation. De spillede mousel, og tit ”uden loft”. Det var mor ikke glad for ej heller de andre damer. Men der gik ”dreng” i dem alle. Og ingen gik fallit! men de elskede at drille hinanden. Damerne sad sammen i en anden stue og strikkede, hæklede, samtalte, udvekslede opskrifter. Og ikke mindst ventede til mændene var færdige med kortspillet. Så kunne bordet atter dækkes op, og som slut serveredes der årstidens grød. Så kunne man begynde at bryde op og mødes til den næste fødselsdag ! Men så var der heller ikke noget inde for landbrug eller sogneråd, som var usagt.


Hjemme i Gedser 
havde vore forældre som sagt lært en del andre bønder at kende. Og de mødtes hos hinanden et par gange om året til spisning. Det kunne jo blive mange gange når man skulle hele vejen rundt. Kogekonen Elna og før hende lille-Margrethe blev hentet fra Gedesby dagen før og så lavede de ALT fra grunden. Selve dagen var det stegen som skulle tilberedes og desserten, og  bordet blev dækket med årstidens blomster. Så kom gæsterne fint pyntet måske med nye kjoler fra Middelbo Outzen, nogen gange var to damer i det samme snit! og dertil nypermanentede krøller. Man spiste godt og fik vin Palanza og rosevin fra brugsen, som var op i tiden. Man var også glad for en cognac eller likør til kaffen. Far sagde: SKÅL og lad alt det gamle had  være glemt, eller skal vi mindes Johannes fra grusgraven, eller Johannes fra Israel. Så blev spisebordet skubbet til side, lampen i loftet hejset lidt op,og radiogrammofonen sat i gang. Texas gule rose, den gamle gartners sang og hvad de nu hed dengang. De dansede flittigt alle mand, og morede sig. De var ikke berusede, kunne i hvert fadl altid køre hjem!  Minder mig meget om Matador serien, bortset fra at ingen af dem lå så højt rangeret i hierarkiet. 

 
Vinteren kunne være streng 
at komme igennem når man boede på landet. Markvejene føg til, og det blev besværligt. Far havde før vor tid snerydningspligt og også en mælketur, og det siger sig selv at der har været mange hårde dage. Der skulle meget sne til før man aflyste en udflugt. Husker januardage hvor vi skulle til skolebal på hotel Baltic, himmel og jord stod i eet, dengang var der ikke stor snerydning , men vi kom igennem, og tror far tog det som en udfordring. I 1979 ved juletid, ”vinterkrigen” 3 børnebørn på juleferie, og så kom sneen i store mængder. Der var ikke strøm eller vand, så kreativiteten  måtte frem. Ud af bryggersdøren kunne man ikke komme, så et gammel gasblus blev reddet ind ved at brække en dør op fra rullestuen til huggehuset. Så kunne de hente sne og optø det til vand osv. Lys fik de ved gamle lys stumper gemt, ja til hvad? Men de gav nu både varme og lys i køkkenet hvor de opholdt sig. Nytårsaften spillede de kort, og kl. 24 skød far sit jagtgevær af ud af havedøren. I øvrigt var han jo god til at skyde, så engang vimplen havde sat sig fast i et træ skød han grenen af og fri kom vimplen. Han scorede gode point hos børnebørn på den måde…


Forretningerne i Gedser 
Der manglede ikke noget i vort lille nærsamfund masser af butikker, og ingen ”ugens tilbud”. Da betalte man hvad varen kostede. Vi havde: brugsen, 2 købmænd, skomager, urmager, 2 slagtere, 2 herrefrisører, lillebil, Ekko tøj til alle, dameskrædder, fiskehandler, sadelmager, tatoludsalg, 1 hotel, sportsplads, det gamle hotel Dannebro hvor vi kunne spille badminton, 4 tankstationer, færgen til Warnemunde, togstation ja, og så det løse, bl a smeden på Strandevejen. Så kun til jul og hvis man skulle have en ny kjole eller sæt tøj tog man en tur til Nykøbing.
Så stod vi og trykkede næserne ind mod kaffejepsens rude,  og så på julenisserne ,som drejede kaffemøllen rundt.


Som afslutning på denne hverdagshistorie 
- kommer vi ikke udenom en sang, som en Gedesby dame Ellen Foldahl forfattede, og som passede så vældig godt ind i livet på ”spidsen”.

John Holm, 24-04-2019 12:50:25