Efternavne Sogne
Fornavne Tidslinie

Personer

Irene Holm
Lise Rubek Hansen
Hedvig Boesen
Hans Petersen Boesen

Historier

Andrea Rasmussen

Andrea var det mest elskelige menneske jeg huske...

Anne Boesen om sit liv

- skrevet i februar 1990 - Min far og mor blev g...

Beretning til Nationalmuseet om et sjællandsk husmandshjem

Således var titlen på en artikel i Husmandsalman...

Breve fra Svend Iversen

Brevveksling med lillesøster Hedvig var hjerteli...

En af Holbæks første damer

Marie Methine Pedersen var en af de første kvind...

Fæsteprotokoller

Fæsteprotokoller indeholder navne på personer, d...

Følte sorg, naar noget ikke lykkedes

Skræddermester H. C. Pedersen Øster Ulslev, har ...

Gamle Ivert Christensen

Da Hønsehalsen var i sin barndomstid, var Lars...

Gdr. Lars Iversen, Bognæs

Gaardejer Lars Iversen, Bognæs, er i Dag død på ...

Greorkgaard var firlænget med stråtag

Gården var firlænget med stråtag, beliggende lig...

Hanne Schwedler - Født i 1891 og den ældste i børneflokken

Min mormor Hanne Schwedler, født Iversen, var de...

Hans Martin Iversen

Jeg var ældste søn i familien med 3 ældre søstre...

Hans Petersen Boesen

I 1937 købte Hedvig - dengang Iversen - fra Tu...

Henry Iversen

Henry fortæller om sine drengeår, samt i uddrag ...

Hils fra mig derhjemme

Tove Irene Paulsen har skrevet denne dejlige san...

Historien om Chr. Boesen

Christian Boesen blev født på gården i Stouby de...

Inger Boesens beretning om slægtsgården

I vores familie i Stovby har vi et stykke træ, s...

Jens Karl Iversen

I 1925 fik mine forældre, tildelt 10 tdr. land j...

Jens Karl Iversen

I forbindelse med at min mor har bedt mig indskr...

John Martin Iversen

In thanksgiving for the life of John Martin ...

Kidserup Mølle

Brevveksling mellem 2 grene af samme familie fra...

Lars Iversen

Var man født i sidste halvdel af forrige århundr...

Lars Iversens Jordefærd

Gdr. Lars Iversen, Bognæs, forhen Uglerup, begra...

Laura Marie Johansen

Dette brev skrev Laura til sin søster Marie omkr...

Leveforhold børn på landet.

Skudsmålsbøger, Beskrivelse af kirkebøger, Revse...

Lidt om os fra før 1946

Før 1946 var hjælpen en enepige, ikke en hjemmeh...

Lise og Irene om deres mor

Det hele starter i 1912 hvor vores Mor blev født...

Margaret skriver om sin far

Hans blev født den 11. november 1897 på festdage...

Marie Methine Pedersen

12 år gammel kom Marie ud at tjene, først i omeg...

Min mormor, Martha

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om min morm...

Nekrolog over Svend Iversen

Svend Iversen, Holbæk Amts Vestreblad den 7. mar...

Sangen om Tuse Næs

Tuse Næs, eller Næsset, som de indfødte kalder d...

SÅDAN BRYGGER MAN ØL PÅ GAMMELDAWS FACON

Det er ikke mere end godt en snes år siden, at d...

Uddrag af Laura´s breve

Brevene fra Laura til Hedvig og Hans var hjertel...

Uddrag Skudsmaalsbøger

Tyende var medhjælpere, der tjente hos private m...

Uglerup Huse, Tuse Næs

Som det fremgår af familien Iversens historier o...

Viggo Iversen blev Uddeler

Viggo Iversen kom i lære i Holbæk brugsforening,...

Greorkgaard var firlænget med stråtag
 

- beliggende lige udenfor Gedser by, til jordarealet tilhørte der byjord, samt med sandjord ved Gedesby strand.

Greorkgaards historie

Af gamle kort over Sydfalster må jorden matr. 26 havde hørt til kronens gods og det blev udstykket i 1776. Man ser også at der har været skov på hele sydspidsen. Formentlig har alle bønderne i Gedesby haft et stykke skov før de flyttede ud, som var skik dengang. Hvornår det er ryddet er ikke helt klart. Af kort fra 1804 har matr.26 været i en Hans Koks eje. Det vides heller ikke med sikkerhed hvornår gården på Birkemosevej 4 er opført, måske var det hans svigerdatter Grethe Kok som har opkaldt gården efter sig selv? - heraf navnet Greorkgaard.

Konsulent KK Kristensen

som var barnefødt på Salimorvej 6 tæt på Greorkgaard, har skrevet en bog om Sydfalster hvori han bl.a. fortæller om Grethe Kok. Hun havde giftet sig til gården, men hendes mand døde af tæring efter 1-2 års ægteskab. Hun gav ham det løfte aldrig at ville gifte sig igen. Hun blev en myndig og beslutsom bondekone, der tog sig af gårdens drift både ude og inde. Gårdens marker var delt ved jordvolde med popler og flettede risgærder. Besætningen blev passet mønsterværdigt, møddingen blev ugentlig stampet af heste. Markerne blev tilsået og det var kun modstræbende hun gik ind for roedyrkning, dog gik hun ikke selv med til dyrkning af sukkerroer. Sine folk tog hun sig godt af. Det var i reglen fattige børn, som hun opdrog og havde hos sig i mange år, og derefter satte i vej. Det gav en arbejdsstyrke som både var god, tro og villig. Grethe K. satte selv folkene i gang efter davre (morgenmad). Hun vidste hvor hver enkelt skulle være, når arbejdet skulle gøres godt og nås i tide. Hendes landbrug står for mig, hvad enten det drejer sig om besætning, markerne, haven noget af det mest ordentlige, overvågede, gennemtænkte og stabile, som jeg i mit liv har set. Jeg havde fra lille pog af lejlighed til at følge bedriften, da jeg stadigvæk måtte bringe Lolland-Falsters Folketidende (grundlagt 1873) hos hende. Fader var højremand og hun venstrekvinde. Engang var det en gåde hvordan jeg var kommet ind, thi porten i den firelængede gård var lukket, men det viste sig dog hurtigt at jeg havde klaret mig gennem hundehullet i porten. Det kan undertiden være godt at være lille! 

Grethe Kok

gik altid - sommer som vinter - med nationaldragt. Til sidst var hun den eneste til at bære den på Sydfalster, konservativ skønt venstrekvinde var hun jo; dertil kom at Kong Kristian den IX havde lagt mærke til hende på en udstilling på Falster, og da havde han henvendt sig til hende og udtalt sin glæde over at hun bar den smukke dragt, og bedt hende om hun ville bære den til sin død, og det efterkom hun naturligvis. Hun var i sandhed en Dannekvinde, der forstod at tage ansvar op til gavn for sit folk og samfundet. Her slutter fortællingen om Grethe Kok. 

Så kom Jens Rasmussen ind i billedet. Man kan se af gårdens indretning, at der har været aftægtsbolig i den ene ende af stuehuset, men helt hvordan det hænger sammen ved vi desværre ikke. Jens R. fik en husholderske Andrea Bentzen som stammede fra Ønslev Mølle. Hun havde kortvarigt været gift med Georg Thuge fra Gedesby, men han døde af maveforgiftning. Andrea valgte at blive hos sin svigermor Karen Thuge, men hun var en meget streng dame, så Andrea foretrak at blive husbestyrerinde på Greorkgaard. De fik ingen børn sammen Andrea og Jens og ved hans død den 18. Maj 1936 flyttede Andrea atter tilbage til svigermoderen og passede hende til hun døde.

Andrea

var det mest elskelige menneske
jeg husker fra min barndom, cyklede tit op til Gedesby og besøgte hende. Var der slagtet havde jeg en spånkurv bag på cyklen med forskelligt kød, og der vankede altid kage og sodavand. Vi havde ingen mormor eller farmor så hun blev en slags "reserve bedstemor". Andrea døde på plejehjemmet meget gammel 93 år, den 2. februar 1975, og i hendes demente verden dækkede hun stadig kaffebord til alle gæsterne. Hun havde p.g.a. hendes venlige væsen en stor omgangskreds, og vor mor var sød til at besøge hende.

Far kunne ikke syntes han, tog afstand fra at færdes på plejehjem, det kom for tæt på!

John Holm, 24-04-2019 12:47:29